Systemudvikling i folkebibliotekerne 1970-1995 - fra FAUST til Internet

Pierre Evald

SYSBIB-projektet. Danmarks Biblioteksskole / Aalborgafdelingen, 1999.

Nogle af dokumenterne ligger som pdf-filer. For at læse disse skal man have installeret Acrobat Reader. Kan downloades gratis her

1.0 Forord

Denne rapport rummer kildemateriale og vurderinger der belyser systemudviklingen i folkebibliotekerne 1970-1995.

Rapporten er et dynamisk dokument der opdateres efter behov i takt med forekomst af nyt kildemateriale og udbygning af analyser og vurderinger.

Den er også en multimedieproduktion der integrerer tekst, fotos, video og realaudio i præsentationen.

Alle interviewpersoner skal have tak for den åbenhed de har lagt for dagen. Rapporten er et bidrag til en teknologi­historie for folkebibliotekerne, og interviewpersonerne har alle haft en nøgleposition i udviklingen. Interviewrunderne peger endvidere på at det er ved at være på høje tid hvis vi skal fastholde hvad det var der skete i de år hvor edb-teknologien vandt indpas på folkebibliotekerne.

Tak til alle på Danmarks Biblioteksskole i Aalborg der har medvirket ved udarbejdelsen: kolleger, kontoransatte og teknisk personale i betjentstue og ESC-afdeling.

Også tak til Biblioteksstyrelsen for adgang til arkivalier samt til Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek i København for deres aldrig svig­tende bistand. Ligeledes tak til lokalsamlinger mv. i Roskilde, Aalborg og Ølstykke der har hjulpet til med at afdække organisationernes arkæologiske teknologilag.

Med rapportens publicering er materialet nu lagt frem til diskussion og til supplerende analyse. Jeg er taknemmelig for alle suppleringer og korrektioner til dokumentet, evt. som e-mail: pe@db.dk

Forskning og kursusvirksomhed i teknologiudvikling i folke­bibliotekerne har i årenes løb lært mig at dette område er alt andet end værdifrit, men kan udløse stærke reaktionsmønstre hos aktører og interessentgrupper. Ansvaret for rapportens indhold og vurderinger er naturligvis ene og alene undertegnedes.

Pierre Evald

Skagen, juni 1999

autosignatur her

2.0 Indholdsfortegnelse

1.0   Forord

2.0   Indholdsfortegnelse

2.1 Figurfortegnelse

3.0  Indledning

4.0  SYSBIB-pro­jektet: Undersøgelsesmetode

4.1 SYSBIB-projektet

4.2 Undersøgelsesmetode og -design

4.3 Interviewpersoner

4.4 Databearbejdning

5.0  Systemudvikling: Metoder, skoler og traditioner  

Informationssystemer: En typologisering

Systemudvikling af bibliotekssystemer

6.0   Biblioteksdata I: FAUST 1970-77.

6.1 Præ-FAUST systemarbejde

6.1.1 Roskilde 1968

6.1.2 Det nordjyske Landsbibliotek 1972

6.1.3 Ølstykke 1973

6.2 Katalog i bogform 1970

6.3 Organisationsplanlægning i danske folkebiblioteker

6.4 Systemafdeling og lovrevisionsarbejde

6.5 Folkebibliotekernes Edb-Udvalg (FEU)

6.5.1 Fra B.KAT A til B.KAT B.

6.6 DAU-undersøgelserne

6.7 FAUST - Biblioteksdata I 1973

6.7.1 Projektorganisa­tion og systembeskrivelse

6.7.2 Edb-debat og brugerreaktioner

6.7.3 Økonomi og nyorganisering

6.8 Ølstykke som FAUST-testbibliotek 1977-87

6.9 Sammenfatning

6.10 Litteratur

7.0   Biblioteksdata II 1978 - 87

7.1 Projektorganisation og -styring

7.2 Kravspecifikationsarbejde

7.3 Biblioteksdata-konference, Nyborg 1982

7.4 Konsekvensundersøgelse og teknologiaftale

7.5 Bibliotekstilsynets edb-faglige udvalg

7.6 Lokal edb-planlægning og implementering af Søgesystemer - Information Retrieval

7.7 Edb-søgning på folkebibliotekerne

7.8 Sammenfatning

7.9 Litteratur

8.0   Det åbne marked 1987ff

8.1 Lokal systemudvikling, INFAA og Vejbred

8.2 HELOS og DDE, Ø-V DK

8.3 Revision af Biblioteksdatas hovedaftale

8.4 Markedet af bibliotekssystemer,

8.5 Beholdningsregistrering: Metodeudvik­ling

8.6 Central og lokal beholdningsregistrering

8.7 Udlånskontrolsystem, Selvbetjening

8.8 Andre systemer

8.9 Sammenfatning

8.10 Litteratur

9.0   Markedet: Systemleverandører og netværk

9.1 Kommunedata

9.2 Dansk Data Elektronik

9.3 Regnecentralen/ICL Data

9.4 NordPartner

9.5 Scanvest

9.6 Andre systemleverandører, BC her

9.7 Markedsanalyser, -udvikling og 'næste ge­neration'

9.8 Sammenfatning

9.9 Litteratur

 10.0   Netværk, DANBIB og Internet

10.1 Regionale netværk

10.2 DANBIB

10.3 Internet

11.0   Kvalifikationsudvikling og organisationstilpasning

12.0   Opsummering og perspektivering

Bilag fra FOLKIT:

5.  Dokumentation fra de lokale biblioteker

6:  Systembeskrivelser fra Kommunedata, Dansk Data Elektro­nik, ICL Data, NordPartner, Scanvest og Datacentralen

7:  Folkebibliotekernes systemvalg

8:  Diverse bilag:

- FAUST ABC-plan
- Kommunedata 1977-notat
- Biblioteksdata hovedaftale 1978
- Revideret Biblioteksdata aftale 1987
- Produktnyt fra Kommunedata, april 1987
- Herning/DDE påskebrev 1988
- Kommunedata/DDE fax 03.09.1991
- DANBIB beslutningsgrundlag, august 1991
- DANBIB opdragsgiveraftale, december 1993

2.1  Figurfortegnelse (FOLKIT, 1994).

Fig. 4.1 Undersøgelsesmetode

Fig. 4.2 Undersøgelsesforløb

Fig. 4.3 Punktstudiebiblioteker

Fig. 4.4 Svarprocent

              Fig. 5.1 Informationssystemer

              Fig. 5.2 Information Retrieval

              Fig. 5.3 Management Systems

              Fig. 5.4 IS-faser

              Fig. 6.1 IS i amterne

              Fig. 6.2 Systemfaser

              Fig. 6.3 Implementering af udlånskontrol

              Fig. 6.4 Markedsandele

              Fig. 6.5 Markedsandele

              Fig. 7.1 Lokal edb-proces

              Fig. 7.2 EDB-planlægning

              Fig. 8.1 Implementering af søgemodul

              Fig. 8.2 Terminaladgang og læring

              Fig. 8.3 Beholdningsregistrering

              Fig. 8.4 Støtte fra andre ansatte

              Fig. 9.1 Stillingsgrupper

              Fig. 9.2 Alder og anciennitet

              Fig. 9.3 Anvendelsesprofiler

              Fig. 9.4 Skærmarbejde

              Fig. 9.5 Betjente og chauffører

              Fig. 9.6 Formidlingsarbejde

              Fig. 9.7 Udlånsregistrering

              Fig. 9.8 Biblioteksteknisk arbejde

              Fig. 9.9 Administrativt arbejde

              Fig. 10.1 Søgning i egen beholdningsbase

              Fig. 10.2 Søgning i trykte kilder

              Fig. 10.3 Tilslutning til BASIS

              Fig. 10.4 Søgning i BASIS

              Fig. 10.5 Søgning i BASIS. Timer/uge

              Fig. 10.6 Danske baser

              Fig. 10.7 Informationsbaser

              Fig. 10.8 Udenlandske baser

              Fig. 10.9 Udenlandske baser

              Fig. 10.10 OPAC-implementering

              Fig. 10.11 OPAC-opstilling

              Fig. 10.12 OPAC-interface

              Fig. 10.13 Opac og brugertilfredshed

              Fig. 11.1 Udlånskontrol

              Fig. 11.2 Udlånskontrol

              Fig. 11.3 Berigelse af poster

              Fig. 11.4 Grundkatalogisering

              Fig. 11.5 Inddatering af poster

              Fig. 11.6 Statistik

              Fig. 11.7 Tekstbehandling

              Fig. 11.8 Administrative systemer

              Fig. 11.9 Elektronisk post

              Fig. 12.1 Jobtilfredshed

              Fig. 12.2 Arbejdets centralisering

              Fig. 12.3 Jobudvidelse

              Fig. 12.4 Variation i arbejdet

              Fig. 12.5 Arbejdets standardisering

              Fig. 12.6 Opgavekrav

              Fig. 12.7 Arbejdets kompleksitet

              Fig. 12.8 Brugerkontakt

              Fig. 13.1 Stress-faktorer

              Fig. 13.2 Stress ved systemnedbræk

              Fig. 13.3 Stress ved ventetider

              Fig. 13.4 Stress ved systemdialog

              Fig. 13.5 Gener ved skærmarbejde

              Fig. 13.6 Træthed i nakke/skuldre

              Fig. 14.1 Kvalifikationer

              Fig. 14.2 Kendskab til edb som værktøj

              Fig. 14.3 Kreativitet og innovationsevne

              Fig. 14.4 Jobkvalifikationer

              Fig. 14.5 Jobkrav

              Fig. 14.6 Edb-leverandørernes uddannelse

              Fig. 15.1 Afdelingsgrænser

              Fig. 15.2 Faggrænser

              Fig. 15.3 Bibliotekstekniske funktioner

              Fig. 15.4 Personalesammensætning

              Fig. 16.1 Biblioteksarbejdet

              Fig. 16.2 Edb og service

              Fig. 16.3 Edb og kulturformidling

              Fig. 17.1 Elementer i en lokal informationspolitik

              Fig. 18.1 Systemer og leverandører

              Fig. 18.2 Udstyr

              Fig. 18.3 Datatransmission og netværk

              Fig. 19.1 Nyttefunktion af IT

              Fig. 19.2 Reduktion i tidsanvendelse

              Fig. 19.3 Personale

              Fig. 19.4 Budgetanalyser

3.0 Indledning

I denne elektroniske rapport præsenteres kildemateriale og analyser af processen med introduktion af automation / elektro­nisk databehandling / edb / IT / ICT i folkebibliotekerne fra 1970 til 1995. Terminologiens forandring indicerer såvel tempo som retningsskift i periodens systemudvikling, og vi kan uden at blinke betegne 1990'ernes biblioteksudvikling som den anden revolution i dette århundredes biblioteksarbejde.

I årene omkring første verdenskrig og op i begyndelsen af 1920-erne oplever vi den første store omvæltning i biblioteksarbej­det. Et nyt syn på folkebibliotekernes opgaver slår igennem, og med initiativer fra Thomas Døssing og Statens Bibliotekstilsyn påbegyndes det lange seje træk med at omdanne folkebogsam­lingerne med deres folkelige læsning til kundskabsformidlende folkebiblioteker med vægt på den oplysende faglitteratur.

Til dette nye folkeoplysende biblioteksarbejde var der brug for en tidssvarende metodeudvikling af biblioteksteknikken, og vi oplever i denne epoke overgangen til de 'åbne hylder' for publikum, indførelsen af kortsystemer til afstempling, og sidst men ikke mindst: De standardiserede retningslinier omkring decimalklassedeling, katalogisering, navnetabeller mv. som Døssing udarbejdede før 1920. Alt dette blev dén nye codex for biblioteksarbejdets teknologi, de nye faguddannede bibliote­karer tog med sig ud i deres virke med at reorganisere central- og købstadsbibliotekerne efter det nye bibliotekssyn og de nye bibliotekstekniske retningslinier.

Ikke førend begyndelsen af 1960'erne oplever vi markante ændringer i biblioteksarbejdets tilrettelæggelse. Nu introdu­ceres i 1960'ernes ekspansionsperiode en funktionsop­deling af bi­blioteksarbejdet. Kontoransatte inddrages i stort tal i arbej­det, så der ved en gennemført arbejdsdeling kan overføres bibliotekarressourcer til formidlingsarbejdet overfor bibliote­kets brugere. Og nu med hjælp fra en systematisk kortkatalog i udlånslokalet. De kontoransatte overtog en række interne opgaver i teknisk afdeling og sekretariat, men de afløste også bibliotekarerne i udlånsekspeditionen, i mange biblioteker med fotonotering til afløsning af fordums stempel­puder.

Introduktionen af informationsteknologi (IT) i folkebiblioteks­arbejdet lægger nu grunden til den sidste store bibliotek­stekniske ændringsperiode i århundredet: Overgangen til et nyt bibliotekstilbud omfattende også en accelererende vifte af IT-produkter og en helt ny styring af bibliotekets husholdning. Der implementeres manage­ment systemer til bl.a. udlånsregi­strering og med selvbetje­ningsenheder. Ganske svarende til den tidlige pionertids overgang fra det personalebetjente koncept med 'lukkede hylder' til de 'åbne hylder' og lånernes valg­frihed mellem selvhjælp og personalebetjening.

Computerkultur og informationsteknologi har været til dis­kussion på folkebibliotekerne fra omkring 1970, men først fra midten af 1980'erne kommer der fremdrift i anvendelsen af de nye værktøjer i biblioteksarbejdet. Og dermed kommer også en tiltrængt bevægelse og dynamik ind i biblioteksinstitutionerne.

En 'library spirit' som i 1920'erne kan genfindes i den nu­værende omstillingstid. Det er som der siden midten af 1980'er­ne er kommet en ny pionertid med IT der kan engagere bibliote­karerne. Men hvor folkeoplysningen tidligere var flammen og biblioteksteknikken de værktøjer, som ildsjælene benyttede i den gode sags tjeneste, er det straks vanskeligere at sætte ord på om nutidens engagement gælder beherskelsen af IT eller om engagementet stadig er en større sag værdig.

Denne undersøgelse af introduktionen af IT i folkebiblioteker­ne er foretaget som dialogforskning med en række ressourcepersoner som informanter til supplering af de skriftlige kilder. I alt 19 interviewpersoner fra systemleverandører og centrale instanser har medvirket i undersøgelsen. For en nærmere gennemgang af den anvendte undersøgelsesmetode henvises til afsnit 4.0 SYSBIB-projektet: Undersøgelsesmetode.