National and University Library of Iceland

 

Clik on photo to enlarge

Islands nye National- og Universitetsbibliote/Aslaug Agnarsdottir. 
in: DF-Revy, 1995, p. 63-64.

Islands nye National- og Universitetsbibliotek

af Áslaug Agnarsdóttir

Den 1. december sidste år blev Islands nye National- og Universitetsbibliotek indviet i en ny bygning ved Arngrímsgata i Reykjavík i nærheden af Islands Universitet. Biblioteket omfatter både det tidligere Nationalbibliotek, som blev stiftet i 1818 og Universitetsbiblioteket i Reykjavík, som blev oprettet ved sammenlægning af nogle fakultetsbiblioteker i 1940. Disse var de to største videnskabelige biblioteker i Island. Nationalbibliotekar er Einar Sigurdsson, tidligere direktør for Universitetsbiblioteket.

Den nye bygning har en lang historie. Det er gået næsten fyrre år siden det blev bestemt at de to biblioteker skulle lægges sammen. I 1957 vedtog det islandske parlament, Altinget, at Islands Nationalbibliotek og Universitetsbiblioteket skulle forenes til gavn og glæde for den islandske nation. Man syntes det var urealistisk at have to store videnskabelige biblioteker i et lille land med begrænsede ressourcer. Det var dog ikke før end i 1966 at en komité på Undervisningsministeriets vegne foreslog at resolutionen fra 1957 skulle følges op og at en ny biblioteksbygning skulle bygges i nærheden af Universitetet i Reykjavík. Fire år senere, i 1970, vedtog Altinget, at det nye bibliotek skulle være en gave til nationen i anledning af 1100-års jubilæet for Islands bebyggelse i 1974. Samme år blev et bygningsudvalg nedsat og to år senere, i 1972, blev bygningens to islandske arkitekter sat på opgaven, Manfred Vilhjálmsson og Þorvaldur S. Þorvaldsson, samt en engelsk rådgiver, Harry Faulkner-Brown. Først nu begynder arbejdet for alvor. I 1978 blev så det første spadestik taget. Der skulle dog gå hele seksten år før bygningen stod færdig og det nye bibliotek var blevet en realitet.

Biblioteket er bygget efter fæstningsprincippet. Ingen af de smalle vinduer kan åbnes og rundt omkring bygningen ligger en "voldgrav" med vand som aldrig fryser p.g.a. temperaturen som holdes konstant. Den nye bygning er opbygget i moduler og indendørs er den meget fleksibel. Der findes fem etager, heraf en under jorden. Samlet bruttoareal er på 13.000 m². Indgangen ligger via en bro over voldgraven og ind på anden etage, hvor ekspeditionen og låneskranken samt referencebord befinder sig. På tredje og fjerde etage findes bog- og tidskriftsbestanden sammen med læsepladser, hvoraf der ialt vil være 750. For at opnå størst mulig fleksibilitet er kontorerne placeret i bygningens midte, mens bogreoler og læsepladser er placeret her omkring. Man skal ned til første etage for at finde den nationale bogbestand samt håndskrifterne, og på den underjordiske etage har man magasiner med kompaktreoler.

Bygningen rummer ialt op til 900.000 bind. Der findes allerede omtrent 680.000 bind i biblioteket. Nationalbibliotekets bogbestand var 450.000 bind samt 14.000 håndskrifter og Universitetsbiblioteket ejede 340.000 bind. Af disse findes dog ca. en tredjedel i de seksten små fakultetsbiblioteker rundt omkring på universitetsområdet.

Det nye bibliotek ar seks afdelinger. Nationalafdelingen og håndskriftsafdelingen har egne læsesale på første etage, som både forskere og studerende har adgang til. Referenceafdelingen og udlånsafdelingen tager sig af almindelig brugerservice på anden, tredje og fjerde etage. Der findes en stor katalogiseringsafdeling, som har blandt andet har til opgave at udgive den islandske nationalbibliografi. Den sjette er så accessionsafdelingen. Systembibliotekarerne danner en sideafdeling og har det vigtige arbejde at tage sig af bibliotekssystemer og teknologien i almindelighed. Nogle mindre nok så selvstændige afdelinger findes indenfor de store afdelinger, som for eksempel fjernlån og multimediaafdeling. Særsamlingerne hører under nationalafdelingen. Endvidere vil biblioteket i den nærmeste fremtid oprette bogbinderværksted, fotografisk atelier, konserveringsværksted samt fotokopierings- og duplikationsværksted.

 Biblioteket satser på en stor informationsteknologisk omlægning. Den lange bygningsperiode har gjort det muligt at møde de krav som nye teknologiske fremskridt stiller til biblioteker i dag. I 1991 blev det engelske biblioteksystem  Libertas taget i brug af de to biblioteker. Det fik det islandske navn Gegnir og benyttes af bl.a. National- og Universitetsbiblioteket, Lærerhøjskolen, Centralbanken, Islands Nationalmuseum, Det Arnamagæanske Institut i Reykjavík og virker også som samkatalog for Island. Alle ansatte har arbejdsstationer hvor de kan søge i Gegnir, på CD-Rom, Internet m.m. Der findes også omtrent 100 lignende arbejdsstationer for universitetets studenter og andre gæster, hvoraf 22 befinder sig i lukkede læserum som kan bestilles op til tre måneder ad gangen.

Det nye bibliotek påtager sig de samme opgaver som de to tidligere biblioteker. Altinget vedtog en ny lov vedrørende biblioteket den 28. april 1994 og ifølge den skal hovedopgaverne blandt andet være følgende

  • at indsamle materialer, både trykte og andre slags, og gør dem tilgængelige for publikum.
  • at indsamle islandsk materiale, blandt andet ved at modtage alle islandske tryksager samt lydindspilninger i overensstemmelse med loven om pligtaflevering.
  • at bevare de håndskrifter som danner bibliotekets håndskriftssamlinger og arbejde videre med at forøge samlingerne.
  • at danne en katalog over alle islandske bøger, håndskrifter og lydindspilninger og styre forskning i islandsk bibliografi og boghstorie.
  • at støtte undervisning og forskning ved Islands Universitet.
  • at sørge for referenceservice til erhvervslivet, den offentlige administration og forskning i landet.
  • at være center for en islandsk samkatalog, støtte koordinering i islandske biblioteker og samarbejde blandt dem.
  • at deltage i internationalt samarbejde blandt forskningsbiblioteker og på informationsområdet.

 Forberedningsarbejde til sammenlægningen af de to biblioteker har foregået i mange år. Der var mange problemer som skulle løses. Blandt andet blev det bestemt at gå i gang med retrospektiv katalogisering af ens tor del af bibliotekernes udenlandske bogbestand (omtrent 200.000 katalogiserede bøger). Det blev gjort af det engelske firma Saztec. For nogle år siden dannede bibliotekarer fra de to biblioteker arbejdsgrupper om forskellige opgaver, f.eks. brugerservice, konservering, klassifikation og katalogisering. Mange ting havde været udført på forskellig måde, for eksempel havde klassifikationen i Nationalbiblioteket omfattet til en vis grad kortere klassifikationsnumre end dem som blev brugt i Universitetsbiblioteket. Dette betød at man ikke uden videre kunne integrere bibliotekernes udenlandske samlinger som planlagt, men var nødt til at reklassificere en stor del af dem.

De to biblioteker havde eksisteret under meget dårlige vilkår i mange år. Man så derfor med stor begejstring frem til flytningen, til trods for at den skete på et meget vanskeligt tidspunkt, specielt for Universitetsbiblioteket på grund af eksamener som afholdes i december. Det var umuligt at lukke biblioteket, og det blev holdt åbent helt til kl. 12 den første december. Siden åbnede det nye bibliotek sine døre for publikum kl. 9.00  den anden december. Nationalbiblioteket lukkede kun i to uger før indvielsen. De tre måneder biblioteket har eksisteret har virket som prøvetid for både bygningen og servicen. Mange opgaver venter på at blive sat i gang, mange problemer er endnu uløste. Det nye bibliotek giver dog mulighed for en øget og bedre service til alle forskere og studerende i landet. De ansatte er i almindelighed meget fornøjede med bygningen som er indbydende og behagelig. Størstedelen af dem som har besøgt biblioteket er af samme mening.

I anledning af indvielsen fik biblioteket mange gaver, blandt andet fra de nordiske lande. NORDINFO gav FIM 450.000 för att öka nationalbibliotekets kompetens inom området "digitalisering av isländskt material för tillgängliggörande inom Norden och internationellt"". Det Kgl. Bibliotek i Danmark gav et eksempel af alle egne udgivelser og Undervisningsministeriet gav en stor pengesum som skal bruges til indkøb af danske bøger. De norske, svenske og finske Undervisningsdepartementer gav ligeledes en pengesum til køb af henholdsvis norske, svenske og finske bøger. Fra alle de nordiske lande kom der ligeledes boggaver. Færøerne gav en pragtfuld hjemmelavet gæstebog.

De to tidligere biblioteker er blevet forenet til en helt ny institution som har nye opgaver og nye forpligtelser overfor samfundet. Forhåbentlig vil den i de nærmeste måneder vise sig at være vellykket.

Bibliotekets adresse er: Landsbókasafn Íslands- Háskólabókasafn, Islands National- og Universitetsbibliotek, Arngrímsgötu 3, IS-107Reykjavík.

www.bok.hi.is/english/index.html


Rev. by Pierre Evald 30-03-00